33% af vores elever har overvejet at melde sig ud!

Og selvom det kan have mange årsager, siger det også noget om trivsel på Falko. Flere af oplæggene på PR-mødet handlede da også om det sociale aspekt ved skolelivet. Har vi brug for at gøre en indsats her? Og i givet fald hvilken?

Hvad syntes du iøvrigt om oplæggene? Var det en spændende diskussion i workshoppen? Er du kommet i tanke om nogle argumenter, eller vil du gerne dele gruppens indsigter fra workshoppen med alle? Var dagen ordentlig planlagt og fik du et godt udbytte? Hvordan sikrer vi, at det overhovedet kommer til at gøre en forskel ift. eleverne?

Kort sagt, deltag i trivselsdebatten og evalueringen af frafaldsdagen - skriv en kommentar! (det gør du ved at trykke herunder på kommentarer).

Identitetsgruppen

NB: (3 af) Powerpointpræsentationerne fra oplæggene ligger allerede på Lectio (Pædagogisk Råd > Pædagogisk Råd 08-09 > Frafaldsundersøgelsen > Powerpoints fra oplæggene) og referater fra workshopsene kommer op snarest sammesteds.

Skemafrie dage – er de også Falko-frie dage?

I kender alle udfordringen ved at I er en gruppe lærere, der skal finde tidspunkt for at holde et eller flere møder. Flere dage udelukkes hurtigt pga. deltagernes skemafrie dage. I nogle tilfælde kan det at man skal ”vente” 1-2 moduler også indebære, at mulige mødetidspunkter må udelukkes. Dette medfører at det tager lang tid og mange frem-tilbage beskeder i lectio, før der er fundet en mødedato.

Vi har mere samarbejde end nogensinde, så en naturlig følge af denne udvikling er, at møder bliver en ligeså vigtig del af undervisningsforberedelsen, som ens egen fagundervising. Skemafrie dage giver god tid til at holde et godt og velforberedt møde. Ydermere hæmmer skemafrie dage skemalæggernes mulighed for at lave et godt og varieret skema for alle, hvor moduler i pukler og mange ydermoduler undgås.

Vi kan i mindre grupper prøve at indpasse møder, så evt. skemafrie dage kan holdes ”Falko-frie”. Men spørgsmålet er, om vi på forhånd kan melde fra til indkaldt møde pga. skemafri dag?

Vi kommer nok til i højere grad at nærme os et 8-16 job – i hvert fald i perioder. Derfor er ønsket og behovet for flere lære-arbejdspladser større end nogensinde……

Hvem falder fra og hvorfor?

I foråret skrev fire grupper fra RUC og KU projekt om frafald på Falkonergården. Det første oplæg til debat tager afsæt i et citat fra konklusionen i en af RUC-projekterne. Projektets hovedpointe er, at der langt fra altid kun er faglige grunde til frafald:

»En kort udregning fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de 204 elever ud af 317 besvarelser, der ikke havde overvejet at droppe ud af gymnasiet, havde et samlet karaktergennemsnit på 7 ved sidste standpunkt, hvorimod det samlede antal elever, der havde overvejet at droppe ud, havde et samlet gennemsnit på 6. At den gruppe elever, der overvejer eller har overvejet at droppe ud, har et samlet karaktergennemsnit på 6, hvilket på den nye karakterskala er en middelkarakter, må indikere, at der også må være en del elever med høje karaktergennemsnit, der overvejer at droppe ud. Det må også bemærkes, at gennemsnittet for det samlede antal elever, der ikke overvejer at droppe ud, kun ligger én karakter højere end for de elever, der overvejer at droppe ud. Der er altså umiddelbart ikke en stor forskel i det samlede karaktergennemsnit mellem de to elevgrupper, der enten overvejer eller ikke overvejer at udmelde sig af gymnasiet. Dermed er det klart, at et højt karaktergennemsnit ikke er en garanti for, at en elev ikke på et tidspunkt overvejer at droppe ud af gymnasiet, hvilket analysen af projektets interview også illustrerede.

Det faglige felt centreret omkring undervisningen på Falkonergården er, som analysen viste, ikke autonomt og uafhængigt. Det faglige felt er i høj grad påvirket af diverse andre konkurrerende felter, heriblandt de sociale felter eleverne samtidig indgår i, og disse øger en enorm indflydelse på det faglige felt og elevernes præstationer heri. Desværre indikerede projektets analyse, at Falkonergården i de konkrete tilfælde ikke har fokuseret på elevernes ageren i sociale felter.« Anders Dünweber: Habituskonflikter i gymnasiefelterne, s. 38.

Projektet har bl.a. interviewet to udmeldte elever; I det ene interview fortæller pigen at hun kom ind på skolen flere måneder efter skolestart og at hun havde meget vanskeligt ved at "få fodfæste" i klassen og at hun fra lærere og kontor ikke oplevede nogen særlig hjælp til at blive lempet ind i klassen og skolen. Efter 4 uger vælger hun at melde sig ud af skolen. Gør vi nok for at tage godt imod vores nye elever - også dem der kommer ind senere?

Er vi ikke gode nok - som opgaven påstår - til at gå ind og påvirke det sociale felt i klasserne med store personlige og faglige konsekvenser til følge? Har vi et blindt punkt i forhold til dette? Eller mener vi ikke, det hører med til vores arbejde? Mobning tages meget alvorligt både i folkeskolen og efterhånden også på arbejdspladserne. Hvis det findes både blandt børn og voksne, findes det vel også hos os?

Falkos identitetsblog

Kære kollegaer

vi synes forhåbentlig alle, at Falko er et dejligt sted at arbejde – men er det det bedst mulige sted? Lever det op til vores implicitte og explicitte værdier? Er det et rummeligt sted, med plads til alle? Bliver vores elever så fagligt dygtige, som de på nogen måde kan? Gør vi for eksempel nok for at sikre, at eleverne føler sig velkomne og trygge, så de kan få fuldt menneskeligt og fagligt udbytte af deres år på Falko?

Ideen med denne blog er at være platform for en spændende og udviklende debat blandt kollegaerne det næste halve års tid. Identitetsgruppen vil her bringe forskellige indlæg, som man kan kommentere frit - så længe det sker på en hensynsfuld måde. Hver gang gruppen poster et ny indlæg, vil du få en besked i Lectio.

Vi tænker os, at vores indlæg vil være korte eller længere appetit- og tankevækkere, men denne blog kommer først til live, hvis DU vælger at deltage i debatten ved at skrive kommentarer.

Skriv en kommentar med det samme, så er vi igang, og så følger et ny indlæg fra gruppen om et par dage.

Rikke H, Jesper H, Casper og Tom